Paa de store touristatraktioner (og alle andre steder), faar vi uanede maengder af opmaerksomhed. Folk fotograferer os, med eller uden vores samtykke. De foelger efter os, bare for at kigge, eller udspoerger os om persondata i helt utrolig grad. Hvad hedder du? Hvor kommer du fra? Er du gift? Er i soestre? Hvor gamle er i? Hvad hedder din Mor? Hvilket job har du? Hvor mange Soeskende har du? Hvordan er vejret i Danmark? Spiser du koed? og maa jeg lige faa taget et billede sammen med jer? - "one photo please?!' 
Vi proever at vaere taalmodige og svare paent. Det hjaelper at lave lidt sjov med det, saa kan folk som regel ogsaa selv se at de er lidt skoere.Paa et tidspunkt har vi vaeret paa kamelsafari. Kamelsafari er dejligt. Det lugter ikke saa slemt, som meget andet i Indien og man holder nogle dejlige pauser. Man faar meget ondt i siddeorganet, men det opvejes af at sove under stjernerne.
Her holder vi tiltraengt pause under et stort tre.
Og her sidder jeg forrest paa kamel, med hat, hagerem, brillesnor og sikerhed frem for alt. Bag mig sidder vores syngende kamelvogter, der sang eller snakkede om Bollywood film fra han vaagnede til han faldt i soevn.
Den her kamel red jeg paa. Den var ikke soed. Den var meget sulten og saa var den vaeddelobskamel. Nogen gange spurgte kamelvogteren mig: " Who is driving the Camel?" og der maatte jeg svare, at det vidste jeg ikke, for det var ikke mig. Den styrede mest selv, og mest hen mod alt hvad der kunne spises.Ps. Nu er vi i Singapore - Det bliver ikke meget bedre. Skoen, ren, velfungerende by og en regulaer Oase ved siden af Delhi, som vi kommer fra. Desuden tror jeg at min grandfaetter Mads ogsaa er her, men jeg ved det ikke...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar