Paa de store touristatraktioner (og alle andre steder), faar vi uanede maengder af opmaerksomhed. Folk fotograferer os, med eller uden vores samtykke. De foelger efter os, bare for at kigge, eller udspoerger os om persondata i helt utrolig grad. Hvad hedder du? Hvor kommer du fra? Er du gift? Er i soestre? Hvor gamle er i? Hvad hedder din Mor? Hvilket job har du? Hvor mange Soeskende har du? Hvordan er vejret i Danmark? Spiser du koed? og maa jeg lige faa taget et billede sammen med jer? - "one photo please?!' 



Vi proever at vaere taalmodige og svare paent. Det hjaelper at lave lidt sjov med det, saa kan folk som regel ogsaa selv se at de er lidt skoere.Paa et tidspunkt har vi vaeret paa kamelsafari. Kamelsafari er dejligt. Det lugter ikke saa slemt, som meget andet i Indien og man holder nogle dejlige pauser. Man faar meget ondt i siddeorganet, men det opvejes af at sove under stjernerne.
Her holder vi tiltraengt pause under et stort tre.
Og her sidder jeg forrest paa kamel, med hat, hagerem, brillesnor og sikerhed frem for alt. Bag mig sidder vores syngende kamelvogter, der sang eller snakkede om Bollywood film fra han vaagnede til han faldt i soevn.
Den her kamel red jeg paa. Den var ikke soed. Den var meget sulten og saa var den vaeddelobskamel. Nogen gange spurgte kamelvogteren mig: " Who is driving the Camel?" og der maatte jeg svare, at det vidste jeg ikke, for det var ikke mig. Den styrede mest selv, og mest hen mod alt hvad der kunne spises.Ps. Nu er vi i Singapore - Det bliver ikke meget bedre. Skoen, ren, velfungerende by og en regulaer Oase ved siden af Delhi, som vi kommer fra. Desuden tror jeg at min grandfaetter Mads ogsaa er her, men jeg ved det ikke...
Vi taler altsaa om en park i en storby med ca. 14 millioner indbyggere, skyskrabere og McDonalds og saa lige en gedehyrde. Laengere inde i parken, gik en hest og graessede, den saa ikke ud til at hoere hjemme nogen steder, den var ikke bundet og ikke indhegnet, den var der bare.
Saa var der selvfoelgelig de saedvanlige sights og en flot solnedgang over Victoria Memorial Palace.
Vi skulle indaande kold bjergluft, fryse og gense stedet, hvor jeg boede og underviste sidste gang jeg var i Indien. Den stod ogsaa paa trekking en enkelt dag. Det var vanvittigt overskyet og luften var vaad og kold, men turen var fantastisk.
Og ja, 5 aar og 3 maaneder senere stod jeg foran Trekkers Hut, hvor jeg engang boede i smaa 2 maaneder.
Det var sjovt at gense stedet. Noget havde aendret sig, andet havde ikke. 
Jeg kom ogsaa i vandet i en ferskvandssoe og vi spiste frokost, paa en lille restaurant, der laa paa en smal tange mellem kanaler og rismarker. Man foeler sig bare ramt af noget eksotisk, naar man som det naturligste i verden spiser af palmeblade.
Torsdag hoppede vi paa en faerge, der sejler mellem to smaa kystbyer. Turen tager ca. 8 timer, men vi stod af undervejs for at overnatte paa et Ashram. Folk lever af fiskeri og landbrug og lever stort set paa vandende i det omraade.
Der er smaa landsbyer langs vandet, maaske en cykel og en fiskerbaad og en masse ingenting og saa lander vi i et Ashram, der kan rumme mere end 2000 mennesker. Der er et hovedtempel, men det er fuldstaendig overskygget af nogle enorme boligblokke. 15 etager er den hoejeste lyseroede bygning. De staar bare der paa en smal landtange, omgivet af palmer, med havet paa den ene side og kanalerne paa den anden. Det var om noget surrealistisk.
Paa billedet staar jeg paa toppen af den hoejeste bygning og kigger ned, hvor folk bor for at vaere taet paa Amma, The hugging mother, som Ashrammets guru kaldes.

Der er ikke langt fra jord til bord, her i Indien.
Det skal fejres med en tur paa Keralas back waters og paa den fineste restaurant vi kan finde, i aften. Jeg haaber at alle faar en skoen dag og at vejret, bliver mindst lige saa godt som her. Ha' en knald god dag Jesper og stort

Her er ofte kaotisk, men ogsaa spaendende.
Vi har ogsaa vaeret paa den foerste restaurant, der slet ikke serverede bestik. Line klarede ris og koed i stiv arm(haand). Jeg blev dog lidt forfjamsket og maatte bede om ske...
Det var under alle omstaendigheder et festligt maaltid!