Har jeg overhovedet skrevet at vi tog til regnskoven Taman Negara? Det gjorde vi. Der var groent og varmt og vaadt. Skoven var levende af lyde og kriblen i skovbunden. Specielt ilerne gjorde sig bemaerket og tvang en til at tage stilling: ville man springe hvinende omkring paa et ben og bekaempe de smaa baester, med en kvist, hvilket sjaeldent gik godt? - eller ville man slaa koldt vand i blodet og dele lidt ud af selv samme kropsvaeske. Nogle af dem faldt af af sig selv, naar de havde faaet nok, hvilket bestemt ikke var mindre ulaekkert end at fjerne dem tidligere i processen. Ad. Jeg blev ogsaa, paa et ellers meget afslappet tidspunkt i haengekoeje, introduceret for en vandrende pind.
Det var jo ligesom at vaere i zoo. Dyrene var altsaa ikke udelukkende skoenne, men omgivelserne var meget betagende. Der var frodigt ud over alle graenser og det regnede ogsaa hver dag. Hoej sol, intens varme, blaa blaa himmel og regnskyld af en anden verden. Det var dejligt!
Paa turen ud af regnskoven, paa en bred brun-groen flod, skiftede vejret igen igen. Foerst sol og spredte skyer over de smaa flydende restauranter.
Senere oesende regnvejr og torden og lyn. Ikke at det generer boeflerne.
De bader videre, liggende i store flokke langs flodbreden.
Har jeg overhovedet skrevet at vi tog til regnskoven Taman Negara? Det gjorde vi. Der var groent og varmt og vaadt. Skoven var levende af lyde og kriblen i skovbunden. Specielt ilerne gjorde sig bemaerket og tvang en til at tage stilling: ville man springe hvinende omkring paa et ben og bekaempe de smaa baester, med en kvist, hvilket sjaeldent gik godt? - eller ville man slaa koldt vand i blodet og dele lidt ud af selv samme kropsvaeske. Nogle af dem faldt af af sig selv, naar de havde faaet nok, hvilket bestemt ikke var mindre ulaekkert end at fjerne dem tidligere i processen. Ad. Jeg blev ogsaa, paa et ellers meget afslappet tidspunkt i haengekoeje, introduceret for en vandrende pind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar